Peter Appel

Maskinmester, energirådgiver

Peter Appel er maskinmester og har siden 1986 været beskæftiget med at nedbringe energiforbruget i den offentlige og private ejendomsmasse. Peter har arbejdet med styring og automatik af forskellige fabrikater som superbruger i første omgang indenfor hospitalssektoren, herefter i 10 år hos landets dengang største
boligselskab DAB. Peter etablerede i 1997 EnergiData og udviklede herunder DK’s første internetbaserede energistyringsprogram MinEnergi, som i dag har opnået stor udbredelse. Peter har medvirket til realisering af meget store energibesparelser hos nogle af DK’s største ejendomsporteføljer hos fx Københavns Universitet, Steen & Strøm, en række kommuner samt ikke mindst en lang række boligselskaber. Efter at have udviklet og patentanmeldt et vandspilds lækage system til MinEnergi i 2014, stoppede Peter medio 2015 hos sin egen ”baby” EnergiData og købte sig ind som partner hos Topdahl Energirådgivere hvor han i dag arbejder med energibesparelser. Medio 2017 endvidere opstartet Dansk Varmestyring sammen med John Alberg og Martin Thomsen.

John Alberg

Maskinmester

John er maskinmester med stor erfaring inden for bygningstekniske installation og har siden 1986 været beskæftiget inden for dette felt. De første år primært som ventilations entreprenør, men herefter også som koordinator mellem de forskellige fagområder inden for tekniske installationer. Herefter fulgte job som
servicechef i forskellige tekniske entreprenør virksomheder. John Alberg har de seneste 15 år beskæftiget sig med bygningsautomatik både inden for salg og support samt som selvstændig automatik entreprenør. Har stået for programmering og idriftsættelse af et stort antal CTS opgaver spændende fra special løsninger
til klimakamre og rentrum til kølecentraler og som det seneste en komplet CTS løsning til et nyt hoved sæde for Orbicon i københavn. Medio 2017 medstifter af Dansk Varmestyring sammen med Peter Appel og Martin Thomsen.

Martin Thomsen

Ingeniør, energirådgiver

Martin Thomsen blev i 1985 udlært som blikkenslager hvorefter han læste videre til bygningsingeniør. Siden 1990 har han arbejdet med energirådgivning i den offentlige og private sektor. Efter at have været afdelingschef i Ingeniørfirmaet Wormslev i mere end 10 år, etablerede han i starten af 2007 Ingeniørfirmaet Topdahl ApS. Her har kerneområderne været energi og byggerådgivning. Efter at Peter Appel købte sig ind i Topdahl ApS som partner, er firmaet nu delt i to, nemlig Topdahl Ingeniører & Arkitekter ApS samt Topdahl Energirådgivere ApS. Martin er i dag direktør i både Topdahl Ingeniører & Arkitekter ApS og Topdahl Energirådgivere ApS, men arbejder primært med energibesparelser. Fra medio 2017 opstartede han endvidere Dansk Varmestyring sammen med John Alberg og Peter Appel.